Nye tal om Danmarks digitale frivillige

85.000. Så mange kommentarer tikker dagligt ind i de 9.000 digitale medborgerhuse, som Analyse & Tal har kortlagt i rapporten ”Danmarks Digitale Frivillige”. Begrebet ’digitale medborgerhuse’ dækker over facebookgrupper med mere end 100 medlemmer, som er oprettet og drevet af frivillige moderatorer. Og med den store mængde kommentarer, er der et udtalt behov for deres frivillige indsats. Selvom mange af grupperne ønsker, at ordet skal være frit, så er det afgørende, at rammer og formål er tydeligt, og det kræver tid og hårdt arbejde af de mindst 20.000 frivillige moderatorer.

Hvad karakteriserer de digitale medborgerhuse?

Facebookgrupperne samler medlemmerne om alt fra havearbejde over politiske agendaer til lokale fællesskaber, hvor man deler stort og småt. Ud af de 18 kategorier, som Analyse & Tal har opstillet, så er kategorien ’praktiske grupper’ den største med en samlet medlemsskare på 14,4 mio. ud af de 50 mio. medlemskaber, der er blevet kortlagt. Den dækker fx over samkørsel, efterlysninger og køb-/salg. Men mange af grupperne har også sociale formål, såsom Venligboerne, Unge med ADHD eller Fynsk Næstekærlighed. Fælles for dem alle er, at medlemmerne kan deltage aktivt i dialogen i gruppen, støtte, diskutere eller socialisere med hinanden.

Digitale medborgerhuse kræver frivillige kræfter

Selvom tonen i de digitale medborgerhuse generelt er langt venligere end i kommentarsporet hos fx politikere eller debattører, så kræver fællesskaber og dialog mellem så mange mennesker, at der er tydelige rammer, og at nogen er parat til at bruge tid og kræfter på at understøtte fællesskabet. I snit bruger de frivillige moderatorer 4,6 timer om ugen, hvilket er en anelse mere end de knap 4 timer, de fysiske frivillige lægger ugentligt. De gennemgår anmodninger om medlemskab af gruppen, sorterer i opslag, servicerer selv medlemmer med relevante opslag og holder styr på kommentarsporene, så tonen i gruppen er ordentlig, og reglerne overholdes. Og ligesom de fysiske frivillige motiveres de digitale frivillige af at gøre en positiv forskel og af at indgå i et socialt fællesskab.

Digitale frivillige uden foreninger

I det hele taget er der mange ligheder mellem den fysiske og den digitale frivillighed. På et punkt adskiller de sig dog fra hinanden: Mere end ¾ af de digitale medborgerhuse er ikke organiserede som foreninger. De har altså hverken bestyrelser, generalforsamlinger eller vedtægter, og der er ingen ambitioner om at få det. 

Den løse organisering giver en fri, fleksibel og uforpligtende ramme for både gruppernes medlemmer og de frivillige bag grupperne. Der skal ikke kæmpes med bureaukrati og tung administration på samme måde som i foreningerne, og det uforpligtende medlemskab af grupperne giver dem mulighed for at vokse sig enormt store på kort tid – under coronaepidemien nåede gruppen ”Danmarks Mørketal – covid19” fx mere end en halv mio. medlemmer på rekordtid.

Uden forening, ingen mulighed for at søge midler

Uden foreningsstrukturen at læne sig op ad, kan det dog være svært at drive et fællesskab. I rapporten peger Analyse & Tal på, at det særligt er i forhold til økonomi, administration og samarbejdet med omverdenen, at de digitale medborgerhuse kan møde problemer. 

Når nye fællesskaber ringer ind til CFSA’s rådgivning for at oprette sig som forening, så handler det ofte om økonomi. De vil fx gerne søge penge, kunne oprette en bankkonto eller organisere en indsamling.

Organiseringen som forening gør det fx muligt at søge fonde og offentlige midler, få fordele ifht. fx skat og moms, og det bliver muligt at opkræve medlemskontingenter. Foreningen fungerer som en ”juridisk person” og kan oprettes med CVR-nummer og få en bankkonto. De digitale medborgerhuse, som ikke er oprettet som forening, har ikke samme mulighed for at søge økonomisk støtte.

Den demokratiske samtale lever i de digitale fællesskaber, men den demokratiske struktur gør ikke

Den klassiske foreningsform opstiller et demokratisk stillads, hvor medlemmerne vælger en ledelse og er med til at påvirke og træffe beslutninger. Som medlem af fællesskabet i de digitale medborgerhuse er det dog mere uklart, hvordan man kan påvirke beslutninger. Det er stifteren og moderatoren af gruppen, der bestemmer reglerne, og selvom ordet er (relativt) frit, så er det i sidste ende helt op til moderatoren, hvem, der må være med, og hvad, de må skrive til hinanden. 

Den demokratiske foreningsstruktur er desuden med til at give en forening legitimitet, fordi magten i organisationen er til forhandling og holdes i skak af medlemmerne, og beslutninger og ytringer derigennem dobbelttjekkes og valideres af en stor gruppe mennesker. Den løse organisering i de digitale medborgerhuse kan derfor også forklare, hvorfor de digitale frivillige ifølge rapporten ofte oplever, at de ikke bliver taget lige så alvorligt som foreninger og organisationer. Det kan fx handle om at de ikke bliver inviteret til at afgive høringssvar eller dele deres viden med beslutningstagere.

Støtte til de digitale frivillige

I civilsamfundssektoren ved de fleste, hvor vigtig det er at støtte deres frivillige – CFSA står selv bag adskillige udgivelser om emnet. Men uden en foreningsstruktur i ryggen, kan det være svært for de digitale frivillige at finde ud af, hvor de skal søge hjælp. Det kan fx dreje sig om at skulle stå på mål for meget hårdhændet kritik, eller at tage imod henvendelser fra medlemmer, som er i krise og har brug for en form for hjælp, man som frivillig moderator ikke har kompetencerne til at levere. I grupper, hvor medlemmerne rådgiver hinanden om fx helbred eller diskuterer politiske sager, kan det også være moderatorernes opgave at sikre, at opslag og kommentarer holder sig til sandheden og ikke leder medlemmerne i en forkert retning. Alt i alt sidder de digitale frivillige med et stort ansvar, uden en forening i ryggen at dele ansvaret med. 

Kombineret med det faktum, at samtalerne i grupperne kører i døgndrift, er det let at forestille sig, at de digitale frivillige kan opleve det som en hård opgave, selvom de også finder den meningsfuld. Mange forsøger at afhjælpe dette problem ved at dele ansvaret mellem sig i en styregruppe med flere frivillige, der fordeler timerne mellem hinanden, sparrer og deler tanker om arbejdet.

Den digitale frivillighed er kommet for at blive

Siden Analyse & Tal lavede deres sidste rapport om digitale fællesskaber i 2022 er både antallet af grupper og antallet af medlemmer mere eller mindre fordoblet. CFSA’s analysechef, Mette Hjære, har udtalt, at ”frivilligheden flyder derhen, hvor vi er”, og det gælder også vores digitale liv. Både i det offentlige og de private virksomheder er det mere og mere udbredt at have digitale strategier, der sætter rammerne for adfærd og ambitioner i det digitale. Og flere og flere organisationer og foreninger følger med den tendens og har deres egne lukkede eller åbne facebookgrupper, der danner rammen om diskussioner, planlægning, sociale fællesskaber og indsamlinger i regi af foreningen. I CFSA holder vi tæt øje med udviklingen, og ikke mindst med de ”børnesygdomme” som kan følge med, så vi bedst muligt kan imødekomme behovet for støtte hos de frivillige – både dem, der har en forening i ryggen, og de digitale frivillige, der driver et digitalt medborgerhus med et socialt formål.

Ønsker du at blive klogere på de digitale frivillighed, så anbefaler vi at dykke ned i Analyse & Tals rapport, hvor du også finder deres seks anbefalinger til, hvordan samfundet bedst understøtter den digitale frivillighed. Du finder rapporten her:
Danmarks digitale frivillige - Analyse & Tal (ogtal.dk)