Fundraising udfordrer små og mellemstore frivillige organisationer

Fundraising er for de fleste organisationer en nødvendighed, men også ressourcekrævende kerneopgave. Ud af de landsdækkende sociale organisationer, som har bidraget til CFSA’s foreningsundersøgelse, svarer næsten to ud af tre, at de oplever, at der er administrative byrder forbundet med at modtage statslige puljer. Det gælder uanset organisationens størrelse. Andelen understreger, hvad vi allerede ved; nemlig at bevillinger fra statslige puljer kræver, at organisationerne har tilstrækkeligt med menneskelige ressourcer til at håndtere den administration, der er forbundet med at modtage støtte fra puljerne.

Når det gælder fondsbevillinger, er det særligt de små og mellemstore organisationer, der oplever, at det er ressourcekrævende at søge eksterne midler. I Foreningsundersøgelsen angiver 42 procent af de små og mellemstore organisationer, at der er administrative byrder forbundet med at søge og modtage fondsmidler. Kun hver fjerde af de store organisationer deler den oplevelse. Samtidig ser vi, at kun lidt over hver tredje af de små og mellemstore organisationer oplever de kommunale §18-midler som en administrativ byrde.

Det er dyrt at være lille og fattig

Et helt nyt ph.d.-studie blandt frivillige sociale landsdækkende organisationer bekræfter den tendens, vi finder i Foreningsundersøgelsen. Studiet, der er gennemført af Mads Roke Clausen, undersøger de omkostninger organisationerne har, når de skal søge og administrere offentlige såvel som private midler fra fonde. Omkostningerne opgøres ved at måle på organisationers brug af administrative akademiske årsværk. Eller som Mads Roke Clausen siger i en artikel i Altinget: ”De penge, som det koster at lave penge.”

Studiet skelner mellem frie indtægter, som organisationen selv frit kan disponere over, og målrettede projektmidler, som er bundet til et specifikt formål. Studiet skelner ligeledes mellem midler fra offentlige og private aktører. Der er således tale om fire forskellige indtægtstyper: Frie offentlige midler, frie private midler, private projektmidler og offentlige projektmidler.

Det er dyrt at være lille og fattig, konkluderer studiet. For eksempel bruger mindre organisationer ved modtagelsen af offentlige frie midler op til 23 gange så mange penge som store organisationer på at administrere det samme bevillingsbeløb. Den markante forskel kan ifølge studiet skyldes, at de små organisationer prioriterer at anvende midlerne på lønnede medarbejdere, der kan løfte det organisatoriske arbejde, som ellers ofte varetages af deres frivillige bestyrelser. Omvendt har de store organisationer allerede ansatte, der arbejder med rekruttering, fundraising og andre organisatoriske opgaver, hvilket betyder, at de store organisationer i højere grad kan bruge de offentlige frie midler direkte på kerneopgaven.

Når det drejer sig om de private målrettede projektmidler, der hovedsageligt består af projektbevillinger fra fonde, er omkostningerne for store og små organisationer omtrent lige store. Dette forklares i studiet med, at fondenes målrettede projektmidler ofte er forbundet med høje krav om løbende monitorering og opfølgning, hvilket kræver administrative kræfter at efterleve.

Det tyder således på, at fondenes krav til store såvel som små organisationer er lige høje. Og derved også mere indirekte, at de små organisationer – uagtet deres begrænsede kapacitet – forventes at bruge samme mængde af ressourcer på at ansætte akademikere, der kan arbejde med udvikling, implementering, monitorering og opfølgning.

Ph.d.-studie bekræfter Frivilligrapportens tal

CFSA’s foreningsundersøgelse viser, hvad også Mads Roke Clausens ph.d.-studie dokumenterer, nemlig at det kan være endog særdeles ressourcekrævende for små og mellemstore organisationer at fundraise til aktiviteter.

Tal fra Foreningsundersøgelsen viser, at næsten halvdelen (44 pct.) af de små og mellemstore organisationer har mellem 500.001-2.000.000 kr. i årlige indtægter og mellem en og tre ansatte. Og knap 4 ud af ti (38 pct.) har mellem 100.000 og 500.000 i årlige indtægter og ingen ansatte. Der er altså tale om en stor gruppe af organisationer, der har relativt få ressourcer at gøre godt med.

Derfor er det heller ikke overraskende, at de organisationer, der har lønmidler til rådighed, ofte vil prioritere at bruge deres begrænsede økonomiske ressourcer på at ansætte socialfaglige medarbejdere – der har stærke kompetencer ift. kerneopgaven og målgruppen – fremfor akademiske medarbejdere, der har erfaring med fundraising.

Når de frivillige sociale organisationer efterspørger flere muligheder for at søge støtte til den daglige drift fremfor udelukkende at kunne søge midler til nye projekter eller konkrete aktiviteter, er det netop for styrke muligheden for at kunne arbejde mere strategisk med fundraising – og dermed gøre det billigere for de små og mellemstore organisationer at tiltrække flere midler til det frivillige sociale arbejde.

Frivilligrapporten 2019-2021

Frivilligrapport 2019-2021 belyser en række af de arenaer, hvor danskernes frivillige engagement og det sociale arbejde i Danmark er i spil. Som de tidligere frivilligrapporter undersøger Frivilligrapport 2019-2021 det frivillige engagement i henholdsvis frivillige sociale organisationer, kommuner og i befolkningen.

Med tal fra undersøgelsen af de frivillige sociale foreninger stiller vi i Frivilligrapport 2019-2021 særligt skarpt på de udfordringer, som de små og mellemstore landsdækkende foreninger oplever, at de står overfor.

Download Det frivillige sociale engagement i Danmark. Frivilligrapport 2019-2021