Et stærkere nordisk civilsamfund på socialområdet

CFSA og Tænketanken Mandag Morgen samarbejder om et stærkere nordisk civilsamfund på socialområdet. I 2024 udfolder den nye nordiske platform for civilsamfundet på socialområdet sig i 5 tematiske netværk, hvor deltagere fra hele norden drøfter aktuelle tendenser i frivilligheden.

Indhold
Civilsamfund
København, Storkespringvandet

I november 2021 arrangerede CFSA og Tænketanken Mandag Morgen det første store nordiske topmøde for civilsamfund på socialområdet. Topmødet blev afholdt på vegne af Nordisk Råd, hvor Danmark i 2021 havde formandsskabet.

Topmødet viste, at der er stort potentiale i at styrke et systematisk samarbejde mellem de frivillige sociale organisationer i Norden.

Derfor har vi etableret den nordiske civilsamfundsplatform, som skal  bygge videre på de forbindelser, der blev skabt mellem organisationerne i 2021. Målet er at platformen skal engagere et stort antal frivillige sociale organisationer på tværs af Norden, og muliggøre systematisk erfaringsudveksling.

5 tematiske netværk samler deltagere fra hele Norden

I 2024 består platformen af fem tematiske netværk, som dykker ned i aktuelle temaer fælles for det frivillige sociale område i Norden. Netværkene deltagere fra hele regionen, som på forskellig vis arbejder med frivillighed og civilsamfund.

Netværkene er:

  1. Frivillighed – Rekruttering og motivation
  2. Politisk indflydelse
  3. Digital inklusion
  4. Partnerskaber og lokalt tværsektorielt samarbejde
  5. Bekæmpelse af ensomhed

Tilmelding til netværkene er åben frem til den 29. januar via hjemmesiden for den Nordiske Platform.

Netværkene bliver faciliteret af koordinerende civilsamfundsorganisationer: Fremia fra Sverige, Frivillighet NorgeSoste fra Finland, ÖBI i Island og CFSA fra Danmark. CFSA faciliterer netværk 1 om frivillighed – rekruttering og motivation.

Følg arbejdet i den nye nordiske dialog-platform

Alle kan følge med i arbejdet med at udvikle den første tværnordiske dialog-platform på hjemmesiden.

Vi glæder os til at engagere de mange nordiske civilsamfundsaktører på social- og sundhedsområdet over det næste år.

Tak til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og regeringerne i alle de nordiske lande for at bakke op om visionen om et markant stærkere samarbejde mellem civilsamfundene i Norden.

 

Hvad kan de nordiske civilsamfund lære af hinanden?

Gennem interviews med otte nordiske forskere, har CFSA indsamlet viden om muligheder og udfordringer i det nordiske civilsamfund.

Vidensgrundlaget dannede afsæt for det nordiske topmøde i 2021.

Vidensgrundlaget viser, at en række udfordringer går igen på tværs af de nordiske lande og selvstyreområder, og at der derfor er potentiale i at samarbejde og udveksle erfaringer på tværs af landegrænser for at styrke og udvikle de nordiske civilsamfund.

Læs vidensgrundlaget Civilsamfundet i Norden.