Få gavn af motivationsforskningen i det frivillige arbejde

Hvad der driver frivilliges engagement og får dem til at fortsætte, er et centralt tema i arbejdet med ledelse og udvikling af frivillige, og det er derfor et tema, som vi her på Center for Frivilligt Socialt Arbejde (CFSA) har fokus på – både i vores rådgivningsvirksomhed, i vores kursustilbud og i mange af de opgaver vi løser for foreninger, landsorganisationer og kommuner. For hvad handler motivation om? Er det fredagskagen og uventet ros i dagligdagen? Eller hvad er det i virkeligheden, der er på spil?

Artiklen her giver dig et indblik i, hvad to amerikanske psykologer og forskere siger, der i virkeligheden driver os.

Motivation skal komme inde fra

Motivationsforskningen er optaget af, hvad der driver mennesker til at handle – hvad der driver os til gå på arbejde, tage en uddannelse, dyrke motion, holde op med at ryge eller – ja, lave frivilligt arbejde.

SDT – en teori om menneskets indre motivation

Inden for motivationsforskningen har den såkaldte Self Determination Theory (SDT) vundet indpas. Teorien er udviklet af de to amerikanske forskere Edward Deci og Richard Ryan, der siden 1970’erne forsket i betydningen af indre motivation og hvilke forhold, der skal til for at fremme den motivation.

I SDT skelner Deci og Ryan mellem såkaldt indre og ydre motivation. Tesen er, at indre motivation er stærkere end ydre motivation. Det betyder, at når vi er drevet af en indre motivation, gør vi noget for vores egen fornøjelses skyld – fordi det er sjovt i sig selv, eller fordi det er interessant. Når vi er drevet af en ydre motivation, udfører vi en aktivitet, fordi vi enten bliver belønnet eller straffet, hvis ikke vi udfører den.

Deci og Ryan fremsatte deres tese på baggrund af en række eksperimenter, der viste, at mennesker, der får løn for en aktivitet, som de ikke tidligere fik løn for, med tiden mister motivationen for aktiviteten i sig selv.

Deres opdagelse står i kontrast til den dengang så populære behavioristiske betingningsteori, som forudsætter, at belønning fremmer motivation. Deci og Ryans pointe er, at belønning eller straf flytter fokus fra aktiviteten, og at det menneske, der er drevet af en indre motivation, faktisk præsterer mere og trives markant bedre end mennesket, der drives af ydre motivation.

De tre psykologiske behov

Indre motivation kommer dog ikke af sig selv. Ifølge Deci og Ryan skal mennesket have opfyldt tre grundlæggende psykologiske behov, for at den indre motivation kan blomstre. Behov som alle mennesker skal have opfyldt for at leve et rigt og meningsfuldt liv: 

• Vi har behov for selvbestemmelse – for selv at træffe beslutninger på egne vegne. 
• Vi har behov for at føle os kompetente – at vi er gode, til det vi gør – fx at udføre en konkret opgave.
• Vi har behov for et socialt tilhørsforhold – for at være forbundet med andre mennesker og være en del af et socialt fællesskab.

I Self Determination Theory er der intet hierarki mellem behovene som fx i Maslows behovspyramide. De tre behov i SDT forudsætter og forstærker hinanden. Jo mere vi oplever at få opfyldt disse behov, jo bedre har vi det, og jo mere motiverede er vi.

Sådan kan vi understøtte frivilliges indre motivation

Mennesker – og dermed frivilliges - motivation styrkes, hvis vi har selvbestemmelse, føler os kompetente, og hvis vi oplever, at vi er en del af et socialt fællesskab. Når vi arbejder med at fremme frivilliges motivation, skal vi altså skabe de bedste betingelser for, at frivillige har en følelse af at få opfyldt de tre grundlæggende behov ligeligt.

1. Selvbestemmelse

Selvbestemmelse i en frivillig sammenhæng kan betyde at skabe råderum for, at frivillige kan løse opgaver på mange forskellige måder. Det kan fx betyde, at en frivilligleder fortæller om formålet med en aktivitet, men lader det være op til den frivillige, hvordan opgaven skal løses. Det kan både gælde for frivillige som er glade for at løse praktiske opgaver og frivillige som er interesserede i at arbejde for organisationens overordnede strategier.  Det kan også være at inddrage frivillige i at træffe beslutninger om egne opgaver, nye tiltag, eller organisationen som hele.

2. Kompetence

At opfylde behovet for at føle sig kompetent betyder i en frivillig sammenhæng, at den frivillige oplever at være god til fx at udføre en konkret opgave. Her er det vigtigt at have øje for at matche den enkelte frivillige med den rigtige opgave, så frivillige føler, at de mestrer opgaven. Derudover kan det motivere at tilbyde muligheder for at udvikle sine kompetencer gennem kurser og anden læring til frivillige, der kunne have lyst til det.

3. Forbundethed

At arbejde med at fremme frivilliges følelse af forbundethed, betyder at arbejde med og styrke de relationer, de frivillige har til hinanden og til brugerne såvel som til frivilliglederen. Nye frivillige kan fx blive tilknyttet en frivilliggruppe eller få tilbudt en frivillig-partner. Det kan også være at give plads til, at brugere og frivillige kan være sammen på nye måder og dyrke andre sider af deres relation.  

Indre motivation er også rekruttering og fastholdelse 

Når vi dyrker frivilliges indre motivation, er det med til at skabe de bedste betingelser for at fastholde frivillige, men også for at rekruttere nye frivillige. Selvbestemmelse, et godt match mellem opgaver og kompetencer samt plads til at dyrke relationer på tværs skaber et solidt grundlag for de frivilliges engagement, og for at den gode historie vil sprede sig fra frivillige til nye, potentielle frivillige. Blandt andet fordi de oplever, at deres indsats er betydningsfuld både for dem selv og for andre. At arbejde målrettet med frivilliges indre motivation kan derfor også med fordel være en del af en langsigtet rekrutterings- og fastholdelsesstrategi.

Mange foreninger og projekter har succes med at forfine viden om frivilliges indre motivation og omsætte den til konkrete aktiviteter eller tiltag, som passer til foreningen og foreningens frivillige. Det kan fx være at gøre en dyd ud af at få frivilliges input med, når foreningens aktiviteter skal udvikles, eller når der skal gang i nye aktiviteter. Det kan også være at bruge frivilliges kompetencer og netværk som afsæt for rekruttering eller ved at gøre generalforsamlingen til en ’generalfest’, som skaber andre rammer omkring de demokratiske strukturer i foreningen.